back to home

Om mit arbejde

" Hvornår eksisterer noget, hvornår har noget betydning og hvad er skulptur og rum?"

Det er emner, det optager mig at undersøge.

Mit arbejde sætter af fra en konstant indre dialog med de steder jeg har været, de bøger jeg har læst, de mennesker jeg har mødt, mine egne og andres værker.

Det kan også blive sat i gang af en udsmykningsopgave; skabelse af en plads, kunstnerisk samling af flere ude - og inde rum til et æstetisk hele eller en bygningsudsmykning som er nogle af de opgaver jeg har haft i de seneste år. Spændene har det været at finde mødepunkter med arkitektur og landskabskunst.

De forskellige materialer og strukturers elasticitet, spændstighed og evne til at holde eller reflektere lys bearbejder jeg til rumlige kompositioner, der efter endt arbejde kan indgå i nye dialoger.

Bevægelse, tid, eksistens, rum, lys og mørke er nøgleord i mine værker.

Den fysiske dialog med materialerne i rum er afgørende ligesom den mærken efter, refleksion og analyse der sker, når jeg trækker mig tilbage fra handlingerne.

Jeg oplever det som en flydende dialog mellem varme og kolde processer; at tænke og føle med krop i rum.

Nogle gange starter arbejdet med en vision eller med en kropslig og rumlig fornemmelse af at jeg skal noget fra et sted til et andet med det og det materiale, og så ser jeg hvad der sker… Andre gange er det materialerne selv og legen med dem, der sætter mig i gang.

Det kan også være en genstand, en form, en struktur, en måde at sætte noget sammen med noget andet på eller en eksistensform.

Ofte overraskes jeg over hvad det ender med at blive til. Det er vigtigt.

Jeg ved aldrig hvilket landskab jeg med et nyt værk begiver mig ud i, kun ved jeg, at jeg til stadighed må kaste mig ud i nye, da de gamle og kendte steder sander til og bliver uinteressante. Der har jeg været.

Jeg bliver tit i tvivl om vejen. Alting ligger åbent, indtil jeg vælger et punkt at sætte af fra, og de første afgrænsninger sætter ind.

Opbrud, nedbrydning og skabelse i proces – og derpå tvivl og forfra igen til værket står der og ikke kan suge mere stof til sig.

Det er dagligt arbejde, disciplin, ro og inspiration.

Det kan være en undren over nogle vaner og konventioner, der begynder noget; brugen af rette vinkler, den lige vej eller en bygnings krop og dens forhold til omgivelserne.

Alt er på et plan muligt – og så alligevel ikke.

Der er begrænsninger, der kan give god modstand, men som også nogle gange kan virke hæmmende og direkte ødelæggende på værkerne; her tænker jeg på økonomi, tradition, kultur, historie og politik.

Veo Friis Jespersen, København 2006